
 |
INFORMATION |
Udfordringer med tilmelding til automatisk betaling og engangsfornyelse med betalingskort – sådan løser du det.
Vi er de seneste dage blevet kontaktet af medlemmer, som ikke har kunnet gennemføre tilmelding til automatisk betaling eller engangsfornyelse af medlemskab med betalingskort.
Det er ikke et problem der ligger i vores system. Vi har tjekket at vores systemer kører som de skal og lever op til de nye EU-krav.
Årsagen til de udfordringer mange har oplevet er, at der mandag den 11. januar blev lanceret en opdatering i forlængelse af et EU-direktiv, som strammer reglerne for brug af kort på nettet. Det betyder, at man fremadrettet er tvunget til at bekræfte netkøb og -betalinger med digital pinkode - en såkaldt to-faktor-bekræftelse.
I dag findes der kun to muligheder for at godkende betalinger på nettet:
1) Alle brugere, der tidligere har kunnet godkende en betaling på nettet via sms-kode, skal logge på ved NETS og genaktivere denne løsning ved at opdatere betalingskort med mobilnummer og oprette et password. Det kan gøres her: www.nets.eu/3ds
2) Alternativt kan man godkende betalingen med NemID nøgle-app. Man kan ikke længere benytte det fysiske NemID nøglekort - fremadrettet kan man kun benytte NemID nøgle-app´en.
Kan du, efter at have gennemført registreringen ved NETS eller aktivering af NemID nøgle-appen, fortsat ikke gennemføre din betaling, bedes du kontakte din bank og dobbelttjekke, at alt i forhold til dit betalingskort er i orden.
Har du, efter at have gennemgået ovenstående, fortsat udfordringer i forhold til fornyelse af dit medlemskab, kan du kontakte webmaster@broholmeren.dk
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Broholmerselskabet
|
|
|
Du modtager denne mail, fordi du er medlem af Broholmerselskabet.

Broholmerselskabet | bestyrelsen@broholmeren.dk
 |