
 |
Nyhedsbrev nr.2 - 2023 |
Nyheder fra bestyrelsen og avlsrådet
Fra bestyrelsen:
Generalforsamling
Nu er der ikke så længe til årets generalforsamling. Har du/I endnu ikke tilmeldt jer kan I nå det endnu. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, men af hensyn til bestilling af frokost, vil det være nødvendigt at tilmelde sig senest d. 17. april.
Du kan tilmelde dig her, hvis du ønsker at få frokost.
Ændring i avlsrestriktionerne for Broholmeren
Tidligere var det et panel af specielt udvalgte dommere der kunne avlsgodkende vores hunde.
Dette er nu ændret til at alle danske dommere, der er godkendt til at dømme Broholmere, nu også kan avlsgodkende.
Det bliver herved lettere fremover at finde en udstilling, hvor man kan få avlsgodkendt sin hund.
Det er stadigvæk muligt at få eksteriørbedømt sin hund hos en dommer, der er godkendt til racen, hvis man ikke ønsker at deltage på en udstilling. Hunden skal stadig opnå mindst et Very Good.
Link til dommere der eksteriørbedømmer Klik her
Kommende udstillinger, hvor du kan få avlsgodkendt din hund:
Klik her
Fra avlsrådet:
Det spritnye Broholmerhunderegister er klar – og medlemmer af Broholmerselskabet kan tilgå det her:
Klik her (kræver log-in)
Via søgefunktionen kan alle Broholmere, der er registreret i Broholmerselskabets database fremsøges i registeret (kun Z-hundene mangler p.t. at blive overført). Hundenes oplysninger vil med tiden blive udbygget med HD/AD og andre officielle sundhedsresultater.
HD-indeks vil IKKE blive synligt i Broholmerregisteret, da det jo beregnes hver måned, og derfor er et øjebliksbillede.
Der kan zoomes ind på hundene på listen, og for de hunde, hvor vi har eksteriørskemaer + billeder og mentalskemaer vil disse også kunne tilgås her.
Det har krævet en omlægning af vores BACKWEB administrationsside at få hundemapperne online, og det har desværre påvirket avlshundelisterne, hvor hundenes HD-indeks pt ikke vises på forsiden, men stadig fremgår ved at zoome ind på de enkelte avlshunde. Vores udbyder Mobillos arbejder på højtryk med at få avlshundenes indeks indlæst og vist korrekt.
Der vil komme en bladre-funktion i hunderegisteret, så man ved at skifte side kan få listet alle hundene og ikke som nu skal kende navn eller Y/I/K/Z-nummer for at kunne fremsøge hundene. Det er også noget Mobillos arbejder for at klargøre til os.
MEN, vi er så stolte af det spritnye Broholmerhunderegister, og kunne ikke vente længere med at dele det med jer medlemmer. Så kig jer omkring og brug søgefunktionen.
Finder I fejl, hører vi gerne fra jer; det kunne være hunde, der mangler, eller informationer, der ikke er korrekte – skriv til Avlsraadet@broholmeren.dk – og vi vil kigge på det så hurtigt vi kan.
Gensyn med avlstævelisten
Vi har lyttet – og med hjælp fra jer, kan avlstævelisten vende tilbage.
Med omstruktureringen af vores backweb er avlshundelisterne blevet nemmere at administrere, og derfor kan vi nu byde tævelisten velkommen igen – med lidt ændringer.
Avlsgodkendte tæver, der planlægges brugt i avlen, kan efter anmodning fra ejer optages på avlstævelisten. Optagelse på listen forudsætter at ejer er medlem af Broholmerselskabet.
Listen vil blive så vedligeholdelsesfri som muligt, og derfor vil bl.a. HD-indeks ikke komme med, ligesom det er op til ejer at informere Avlsrådet såfremt der er ændringer til tævens oplysninger.
Har du en avlsgodkendt tæve som skal indgå/indgår i avlen, og vil have hende påført avlstævelisten -skriv da til avlsraadet@broholmeren.dk
|
|
|
Du modtager denne mail, fordi du er medlem af Broholmerselskabet.

Broholmerselskabet | bestyrelsen@broholmeren.dk
 |