Hvad er et skue? Et skue er en uofficiel udstilling, dvs. at resultatet som din hund opnår ikke kommer i stambogen. På et skue bedømmes hundens udseende, bevægelser og temperament. Skuet foregår som en officiel udstilling, med de samme klasser. Dog kan mellemklassen udelades, da hundene har mulighed for at deltage i andre klasser. Hunde der er over 3 måneder og færdigvaccinerede, kan blive bedømt. På et skue er der, ligesom på officielle udstillinger, mulighed for at få en skriftlig kritik (bedømmelse) af sin hund. Kritikken kan afhentes hos ringsekretæren når hunden er færdigbedømt. Skuet er også det sted, hvor man har mulighed for at øve sig, inden man går til en officiel udstilling. Bedømmelsesforløb Første gang man kommer på skue, kan det virke ret forvirrende med de mange mennesker og hunde, der myldrer ud og ind imellem hinanden og i ringene. Hvad ser dommeren på, og hvad betyder de forskellige farver bånd, der uddeles? Mange spørgsmål melder sig. Vi vil prøve at gøre det lidt mere overskueligt. Bedømmelsen er i to dele: Kvalitetsbedømmelse: Dommeren vurderer hundens udseende, bevægelser og temperament og tildeler en præmie. Der laves en skriftlig kritik, som udleveres til udstilleren, når hunden udgår af konkurrencen. Placering: Udvælgelse af vinderhunde til videre konkurrence. Ved kvalitetsbedømmelsen, uddeles følgende bånd Babyhvalpe og hvalpe Ved placering uddeles følgende bånd (eller rosetter) til alle klasser: Klasseinddeling: Babyhvalpe: 3-6 mdr. Hvalpe: 6-9 mdr. Junior klasse: 9-18 mdr. Mellemklasse: 15-24 mdr. Åben klasse: over 15 mdr. Champion: officielle udstillings champion Veteran klasse: over 8 år Mønstringsklasse: Hunde med diskvalificerende fejl (f.eks. kryptorkisme) Forløb i ringene Hvalpe: I ringen startes med babyhvalpe hanner. Når alle er bedømt 1. gang skal de, der er tildelt SL (lyserødt bånd), igen i ringen, for at dommeren kan placere de bedste babyhvalpe hanner 1-4. Herefter kaldes babyhvalpe tæver i ringen, og på samme måde findes frem til de bedste babyhvalpe tæver. Bedste babyhvalp han og bedste babyhvalp tæve konkurrerer så om at blive bedste babyhvalp for racen. Hvalpeklassen kaldes ind i ringen efter samme mønster og ender med bedste hvalp.
Junior klasse: Efter første bedømmelse vil dommeren ud af de hunde, som har fået Excellent, placere fire hunde. Den bedste går videre til bedst i køn. Åben klasse: som juniorklasse Mellemklasse: som juniorklasse Champion: som juniorklasse Veteran klasse: som juniorklasse BIK (Bedst I Køn): Når alle klasser er bedømt konkurreres om BIK. Alle vinderne fra de enkelte klasser deltager. Når den bedste han og den bedste tæve er fundet, vælger dommeren BIR (Bedst I Race) og BIM (Bedst I Modsat køn). |