Hvad tester vi?

Dansk Kennel Klub har sammensat en mentaltest bestående af 8 testmodeller. Denne test modsvarer Rottweilerklubbens Unghunde Mentaltest (UHM), der nu har været i drift i mere end 20 år. Grundlæggende stammer testmodellerne fra den Svenska Hundskola, og er modificeret til vores formål.

Mentalbeskrivelsen består af 8 testmodeller, som vi vender tilbage til. Først vil vi se på, hvad det egentligt er vi gerne vil teste. Racestandarden beskriver broholmeren således: Rolig, godmodig, omgængelig og dog vagtsom. Skal optræde med stor selvsikkerhed.

Diskvalificerende fejl: Nervøs, bidsk eller aggressiv.

Forhold, som påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Dansk Kennel Klub har godkendt nedenstående ønskeprofil for broholmeren:

Ønskeprofilen er det målbare udtryk for beskrivelsen i standarden.

Det kan være svært at gennemskue diagrammet, fordi de enkelte gradueringer henviser til en bestemt beskrivelse af adfærden i en given situation. Lad os derfor nu se på de enkelte testmodeller og hvad vi ser.

Testmodellerne:

Testen består som sagt af 8 testmodeller. Generelt for testmodellerne kan siges, at de er gennemprøvet til mindste detalje. Hundens reaktion giver altså et meget præcist billede af den mentale konstituering. Testmodellerne er nøje beskrevet og alle angivelser tages helt bogstaveligt. 15 sekunder er 15 sekunder og 20 meter er 20 meter. Derved sikres at testen virker ens for alle hunde, uanset hvor i landet den foretages. DKK´s mentalbeskriverkorps er uddannet til at give en entydig aflæsning af hundens reaktion på de enkelte modeller. Mentalbeskriveren skal altså ikke fortolke hundens opførsel, men alene beskrive den ud fra et fastlagt skema.

For hvert testelement er der 5 beskrivelsesmuligheder, der afgør hvor hunden placeres i diagrammet.

Fælles for alle testmodellerne er, at hundeføreren går med hunden gennem en gruppe mennesker forud for selve testmomentet. Derved sættes hunden i stemning til "at der skal ske noget" hvorved man sikrer sig hundens opmærksomhed. Dette har ikke mindst betydning i test 4, hvor der rent faktisk ikke sker noget.

1a Kontakt

Den første test omhandler kontakt og håndtering, hvor hunden skal vise sin evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og besvare denne kontakt.

Ønsket adfærd: Broholmerens raceprofil foreskriver en selvstændig kontakt eller kontakt når føreren tager kontakt.

Uønsket adfærd: Broholmeren afviser kontakt, knurrer eller bider/forsøger at bide, eller hvis den undviger kontakt, kryber eller trække sig.

1b og 1c håndtering

Testlederen går en tur med hunden i line. Ca. 15-20 meter fra hundeføreren, og her forsøger testlederen at aflæse hundens tatoveringsnummer/nusse ører. Herefter går man tilbage til hundeføreren.

Ønsket adfærd: Broholmeren følger med uden besvær og lader sig håndtere.

Uønsket adfærd: flugtforsøg eller kraftig trueadfærd.

2a leg – 2b greb

Testlederen og hundefører har nu en sæk som de kaster til hinanden. Hunden er løs. Legen gentages 3 gange.

Ønsket adfærd: Broholmeren leger-starter langsomt. Bliver aktiv. Den griber forsigtigt eller nipper i objektet.

3a jagt fart – 3b fangst

Denne testmodel kaldes ofte for "haren" fordi testen genskaber den jagtlyst, en hares flaksende bevægelser normalt aktiverer hos hunde. I praksis bindes en klud til en snor, der trækkes i zigzag mellem nogle pinde.

Hundeføreren går gennem en gruppe mennesker hen til testlederen der står 20 meter fra harens udgangspunkt. Linen tages af hunden og holdes i halsbåndet. Når haren slippes får hundeføreren besked på at slippe hunden.

Ønsket adfærd: Starter ikke.

Uønsket adfærd: Starter og fuldfører med høj fart/løber forbi.

4 aktivitetsniveau

Hund og fører går gennem flokken. Testlederen anviser stedet hvor hundeføreren skal stille sig tavst, og uden at foretage sig noget i 3 minutter.

Ønsket adfærd: Broholmeren er opmærksom. Står, sidder eller ligger.

Uønsket adfærd: Broholmeren skifter meget hurtigt mellem aktiviteterne, graver, bider pinde, springer op, piber, gør eller trækker i linen.

De sidste 4 testmodeller handler om hundens nervesystem. 

Først en klarlægning af nogle begreber:

Aggression

Begrebet aggression er udtryk for en følelse hos hunden, på samme måde som glæde og frygt. Aggressivitet anvendes af hunden overfor andre individer med det formål at vinde en magtkamp. Aggressiviteten handler altså om hundens følelser, når den er del af en magtkamp, og hvor hunden føler sig overlegen. Først og fremmest indtager hunden en truende holdning, hvor hunden gør sig stor og imponerende ofte med halsgivning og knurren. En anden adfærd kan være opfordring til kamp, hvor hunden stamper i jorden. Denne adfærd kan minde om opfordring til leg, men med en helt anden mimik. Modparten er ikke i tvivl.

Frygt

Frygt er, modsatte af aggression, hundens følelse af at være underlegen i en magtkamp. Naturligt vælger hunden først og fremmest, at gøre sig mindre, og undvige eller flygte, afhængig af modstandens styrke.

Konflikt 

Hunden kommer i konflikt, når de to følelser balancerer. Konflikt kan vise sig på flere måder, f.eks. at hundens skifter mellem trueadfærd og flugtadfærd. Konflikt kan også komme til udtryk i om orienterende adfærd, hvor hunden vender sin aggression mod noget andet, f.eks. begynder at bide i en pind på stedet. Vi møder ofte om orienterende adfærd når hunden er i line, hvor dens naturlige adfærdsmønster er begrænset. Et møde med en modstander vil forløbe anderledes, end når hunden er fri og kan vise sine følelser. Om orienterende adfærd forekommer f.eks., når en hundeejer forsøger at blande sig i et hundeslagsmål og så selv bliver bidt af sin egen hund.

Tærskelværdier

Aggression eller frygt afgøres altså af, om hunden oplever sig selv overlegen eller underlegen i forhold til en modstander. Tærskelværdien handler om, hvor stor påvirkning der skal til for at fremkalde denne adfærd, og hvor meget der skal til før hunden føler, at der er en modstander til stede. En hund med lav tærskelværdi for aggression vil på lang afstand vise denne adfærd. Lav tærskelværdi for frygt vil vise flugtadfærd på tilsvarende lang afstand Er tærskelværdien derimod høj, kan modstanderen måske komme helt tæt på, før dette udløser en reaktion hos hunden.

Mentalbeskrivelse handler i høj grad om at teste tærskelværdierne og derved få et udtryk for hundens mentale konstituering. Dette er også grunden til, at de eksakt samme testmodeller anvendes på pudler, boxere, rottweilere og papiloner. Påvirkningen er ens, mens de forskellige racer er karakteriseret ved forskelle i tærskelværdierne.

5a Bevægelse – skræk

Hvad sker der, når en broholmer pludselig bliver udsat for en potentiel modstander? I praksis springer en kedeldragt op umiddelbart foran hunden. Linen slippes I samme øjeblik, så hunden frit kan vise sin adfærd. Hunden kan blive forskrækket, stoppe op, dukke sig, undvige eller den flygter i større eller mindre afstand fra stedet.

Ønsket adfærd: Hunden stopper og dukker sig.

Uønsket adfærd: Flygter mere end fem meter fra stedet

Det skal bemærkes, at hvis en hund uanset race flygter ud af testbanen, så afbrydes testen.

5b - trusler/aggressivitet

Når forskrækkelsen er overstået ser vi på hundens adfærd. Viser den aggression, angst eller er den ligeglad.

Ønsket adfærd: Ingen trusselshandlinger.  

Uønsket adfærd: Hvis broholmeren viser kraftig trueadfærd og eventuelt angreb.

5c - nysgerrighed

Når figuren har forholdt sig i ro og åbenbart ikke udgør en trussel for hunden skal vi se om hundens nysgerrighed driver den til at tage kontakt. Kontakt defineres som snuden på objektet, hverken mere eller mindre. Nogle hunde klarer selv sagen, andre skal have hjælp, f.eks. at hundeføreren går frem til figuren. I andre tilfælde hjælper det hvis figuren lægges ned og derved er mindre dominerende.

Ønsket adfærd: Går frem uden hjælp, evt. med lav kropsholdning.

Uønsket adfærd: Hunden bør ikke skulle have kraftig hjælp for at tage kontakt.

5d - afreaktion

Hund og hundefører går nu forbi stedet hvor overraskelsen skete, og vi skal se om hunden har tilbageværende ubehag. Det kommer til udtryk ved, at hunden viger udenom stedet i en bue eller på anden måde viser ubehag.

Ønsket adfærd: Går forbi uden undvigemanøvre  

Uønsket adfærd: hunden går i strakt line væk fra stedet.

6a Lyd - skræk

Vi skal nu gennem næsten samme forløb, blot er det en kraftig lydpåvirkning, der kommer netop som hunden passerer pladen. I praksis lader vi en metalkæde glide over en jernplade, således at der opstår en skramlende lyd. Pladen er skjult så hunden først opdager momentet, når lyden kommer.

Ønsket adfærd: Et kort stop uden undvigelser.

Uønsket adfærd: Flygter mere end fem meter fra stedet.

6b Lyd - nysgerrighed

Her testes aggressionen ikke, da testmodellen ikke indeholder tilstrækkelig mimik til at fremkalde denne adfærd. Vi ser derfor straks på hundens nysgerrighed. Kontakt defineres igen som snuden på objektet, hverken mere eller mindre.

Ønsket adfærd: Går frem uden hjælp, evt. med lav kropsholdning.

Uønsket adfærd: Broholmeren bør ikke have kraftig hjælp for at tage kontakt.

6c Lyd - afreaktion

Hund og hundefører går nu forbi stedet hvor lydpåvirkningen skete, og vi skal se om hunden har tilbageværende ubehag. Det kommer til udtryk ved, at hunden viger udenom stedet i en bue eller på anden måde viser ubehag.

Ønsket adfærd: Går forbi uden undvigemanøvre.

Uønsket adfærd: I strakt line væk fra pladen.

7a Spøgelser - skræk

Denne testmodel kan få de fleste til at trække på smilebåndet, for den består i bogstavligste forstand af to spøgelser, der nærmer sig hunden i en ”svævende” bevægelse. Spøgelserne er hvide som sådan nogle skal være, med to meget store sorte øjne. Og det er ikke uden grund. Disse figurer påvirker nemlig hunden tilstrækkeligt til, at vi kan få en reaktion.

Ønsket adfærd: Hunden viser ingen flugttendenser.

Uønsket adfærd: Hvis hunden flygter i linens længde tidligt i momentet.

7b Spøgelser - aggression

Fordi påvirkningen kommer fra to sider, kan vi se mange spændende former for adfærd. Hvis hunden viser aggression vil den gøre det mod det spøgelse, som hunden føler yder den største belastning. Dette kaldes i testen for spøgelse 1.

Ønsket adfærd: Mere end to eller vedvarende trusselshandlinger.  

Uønsket adfærd: Kraftig trueadfærd med angreb i hele forløbet.

7c Spøgelser - afreaktion

Spøgelserne indtager en neutral holdning med sænket hoved, således at de signalerer passivitet. Vil hunden nu tage kontakt eventuelt med hundeførerens hjælp? Hjælp kan bestå i at hundeføreren går frem, taler med spøgelset eller som sidste udvej, tager spøgelsesdragten af figuranten.

Ønsket adfærd: Går frem til spøgelserne uden hjælp, evt. med lav kropsholdning.

Uønsket adfærd: Går frem når spøgelserne er demaskeret, eller kommer slet ikke frem og tager kontakt.

8 Skarp lyd

Det sidste moment er en skarp lyd, der gennemføres i form af en skudtest. Der skydes i alt 4 gange. De første to skud sker mens hund og hundefører leger. De sidste to skud falder mens hund og fører står stille, og der er ikke nogen aktivitet.

Vi ser på om hunden leger uagtet lyden, eventuelt afbryder legen, men genoptager den. Eller om hunden bliver så stærkt påvirket, at den ikke kan genoptage legen, og måske viser stigende flugttendenser.

Ønsket adfærd: Viser sig ikke berørt, hurtig kontrol, siden uberørt.

Uønsket adfærd: Viser stigende flugttendenser eller flygter.

Det vigtigt at understrege, at vi i mentalbeskrivelsen ikke løber linen ud. Hvis en hund tidligt viser stærkt ubehag i et af momenterne, afbrydes testen, så vi får den samme hund med hjem, som vi kom med.

Det var en gennemgang af DKK’s mentalbeskrivelse, når den gennemføres officielt i DKK´s regi.

PS. En stor tak til Jan Anderschou fra Boxer klubben.