Broholmeren er interessant, blandt andet fordi det er en meget gammel hunderace, hvis aner i det danske kongehus, går helt tilbage til Frederik II og Christian IVs tid. Det berettes, at Kong James I af Skotland i forbindelse med sit bryllup med Frederik II’s datter i 1589 forærede det danske hof nogle store prægtige hunde af mastiff typen. Disse engelske hunde blev parret med de hunde, som Frederik II allerede havde. Hundetypen har haft navnet "Den Store Danske Hund" siden vikingetiden - altså omkring 400 år før Frederik II.

Vi starter vores historiske gennemgang ca 1850 på den fynske renæssanceborg Broholm i Gudme. Det var her kammerherre Niels Frederik Bernhard Sehested (1813-1882) besluttede at reetablere og renavle Den Gamle danske Hund, da racen på dette tidspunkt var ved at uddø. Racen fik navnet Broholmshunden efter N.F.B. Sehesteds store pionergerning indenfor opdrættet.

For at fremme avlen af hunden forærede han hvalpe ti folk inden for landets grænser. Der var dog den betingelse, at man skulle love at følge avlen op. På denne måde fik hunden stor udbredelse og blev en meget almindelig og skattet hund.

I en gammel dagbog står der: Broholmeren er blevet en almindelig hund i Danmark og især i de Københavnske gader.

Broholmeren har også haft sin daglige gang blandt kongelige. Kong Frederik VII og Grevinde Danner havde flere broholmere. Både kongen og grevinden var vældig glade for broholmeren og er afbildet med deres hunde ved adskillige lejligheder. 

Broholmeren havde en vigtig funktion i kongefamilien. 10 minutter før kongens sengetid blev hunden sendt ind i soveværelset, og når kongen var klar til at gå i seng, havde broholmeren manet alle spøgel- serne ud. Både Kongen og Grevinden havde hver deres broholmer. Kongens hund hed altid Tyrk uanset køn og grevindens hed Holger. En af disse "Tyrk" hunde er i dag udstoppet og kan ses på Zoologisk Museum i København.

I begyndelsen af 1900 tallet tabte broholmeren desværre meget terræn. Hundesyge, epidemier og indavlsproblemer førte til at mange hunde blev aflivet. Herefter er sporene af vore dejlige hunde næsten forsvundet og først i 1974 blev der slået alarm.

Dansk Kennel Klub starter på foranledning af en gruppe medlemmer en landsomfattende eftersøgning af broholmere, og man finder nogle få broholmerlignende hunde, så et egentlig avlsarbejde kan påbegyndes.

Selv om kun få hunde fandtes, lykkedes det at få et avlsarbejde i gang. Resultatet af dette arbejde er de hunde der i dag findes i Danmark, hvis ejere alle anbefales at være medlem af Broholmerselskabet.

Siden 1974 har et avlsudvalg under Dansk Kennel klub, stået for avlsplanlægningen af broholmeren. I 1996 fik Broholmerselskabet i samarbejde med Dansk Kennel Klub udarbejdet en samarbejdsaftale gældende fra 1. januar 1997, hvilket betød at Broholmerselskabets medlemmer og hunde, var stærkt på vej til at blive en formaliseret del af det danske hundearbejde. Samarbejdsaftalen med DKK tilgodeså vores medlemmers ønske fremført på medlemsmøder over hele landet i 1995. Vores race var på vej til anerkendelse.

Broholmeren er blevet anerkendt som National Dansk hunderace og har fået international godkendelse – FCI stambog, så vi nu kan udstille avlsgodkendte hunde på DKK's udstil-linger. Det betyder, at man kan udstille broholmere på lige fod med andre hunderacer. Dette har nu udmøntet sig i, at flere broholmere allerede har fået titlen Dansk Champion og International Champion.

Broholmeren er også blevet international godkendt, hvilket betyder at man kan sælge hvalpe til udenlandske interesserede.

Ser man tilbage på denne beretning, er det næsten ikke til at forstå, at broholmeren som type og race har overlevet tidernes skiften.
Måske var det endda held i uheld, da broholmeren næsten forsvandt i 1900 tallet?

Mange hunderacer ændrede udseende i årene omkring forrige århundrede og måtte bøje sig for diverse modeluner, som i nogle tilfælde afstedkom problemer, som de senere måtte kæmpe med. Broholmeren har ikke været underlagt nogen modeluner af nogen art. Standarden er med få ændringer den samme som den Sehested nedskrev.

Med broholmerens lange og nogle gange omtumlede historie in mente, er det tydeligt hvor vigtigt det er at støtte op om foreningens arbejde med at bevare og udbrede kendskabet til vore nationale hunderace, således at dens overlevelse ikke igen kommer i fare.