FCI Standard Nr 315
Dato 16.05.2025 (GB) (ORG 03.05.2025)
BROHOLMER
Oprindelsesland: Danmark
Anvendelse: Selskabshund, vagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og
Sennenhunde), Sektion 2.1 (Molosserhunde af Mastiff-type).
Uden brugsprøve.
Historie: Racen er kendt som type siden middelalderen, da den blandt andet blev anvendt til parforcejagt; senere mest brugt som vagthund på større gårde og slotte. I slutningen af det 19. århundrede blev racen renavlet og opformeret af Kammerherre Sehested til Broholm, hvorfra racen har sit navn. Efter 2. Verdenskrig uddøde racen næsten, men midt i 1970'erne begyndte en gruppe interesserede hundefolk – senere organiseret i ”Selskabet til rekonstruktion af Broholmerracen” – sammen med Dansk Kennel Klub at genopbygge racen.
Helhedsindtryk: En stor, rektangulær og kraftigt bygget hund af Mastiff-type, med rolige, kraftfulde bevægelser. Indtrykket domineres af den kraftige forpart: Stort og bredt hoved, svær hals med løst halsskind og et bredt, dybt bryst. Hundene skal vise tydeligt kønspræg. Hanner skal være udpræget maskuline og tæver udpræget feminine. Når hunden er i ro, bæres hovedet ludende, og halen føres sabelformet hængende. Under bevægelse bæres halen i højde med ryglinien. Når hunden er opmærksom eller opildnet, bæres hovedet højere, og halen løftes til over vandret.
Vigtige proportioner: Rektangulær. Højden fra manken til albuen og fra albuen til jorden er 1:1
Temperament: Rolig, godmodig, omgængelig og dog vagtsom. Skal optræde med stor selvsikkerhed.
Hoved: Forholdsvis stort og bredt og virker tungt.
Skalle : Bred og forholdsvis flad. Skallens overlinie er parallel med næseryggen og placeret lidt højere end denne.
Stop: Ikke for udtalt.
Næse : Kraftig og sort.
Næseparti : Massivt og virker ret kort på grund af det svære hoved. Over- og underkæbe er lige lange.
Læber : Hængende, dog ikke overdrevet.
Kæber, bid: Kraftige kæber med veludviklede kæbemuskler. Sakse- eller tangbid.
Øjne: Runde, ikke for store, eller for dybe og ikke for skrå. Øjenranden slutter tæt. Øjenfarve fra lyst til mørkt ravfarvet. Udtrykket bør udstråle ro og selvsikkerhed.
Ører: Middelstore, temmeligt højt ansatte. Bæres hængende ind til kinderne.
Hals: Meget kraftig og muskuløs, med løst halsskind, dog ikke overdrevet.
Krop:
Overlinie : Lige.
Manke : Kraftig og godt markeret.
Ryg : Forholdsvis lang.
Kryds : Middellangt og let faldende.
Bryst : Kraftigt og dybt, med veludviklet forbryst.
Hale: Forholdsvis lavt ansat, bred ved roden. Den bæres hængende og er uden fane eller frynser. Under bevægelse løftes halen til vandret, helst ikke højere. Den må aldrig bæres ind over ryggen eller oprullet.
Lemmer:
Forpart: Stærke, lige og kraftige forben med muskuløse overarme. Knoglernes længde og vinkler skal give mulighed for utvungen og jordvindende bevægelse i skridt og trav.
Overarm : Godt muskuløs.
Albuer : God tilslutning til kroppen.
Underarm : Lige og kraftfuld.
Mellemhånd : Ikke for lang.
Forpoter : Afrundede og godt samlede.
Bagpart: Kraftige og muskuløse bagben med vinkler, der kan befordre et godt fraskub. Set bagfra er bagbenene lige og parallelle.
Overlår : Kraftigt og muskuløst. Tydelig knævinkling.
Mellemfod : Ikke for lang.
Bagpoter : Godt samlede og af samme længde som forpoterne.
Bevægelse: Rolig og ludende, med stor skridtlængde. Naturligt gangmønster er skridt og trav.
Hud: Velpigmenteret og tyk; generelt rigelig, især på halsen.
Pels:
Hårlag : Kort og tilliggende, med kraftig underuld.
Farve : Gul med eller uden sort maske. Rød med eller uden sort maske. Masken ses kun på næsepartiet. Sort. Tilladt hvid brystplet, hvidt på poterne og med hvid halespids.
Størrelse: Skulderhøjde: Hanner ca. 75 cm, vægt mellem 50 og 70 kg.
Tæver ca. 70 cm, vægt mellem 40 og 60 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
- Kvadratisk proportion. Utilstrækkelig substans.
- Mangelfuld substans.
- For let og elegant i hoved og kropsbygning.
- Stop for markeret; for let næseparti; hængende mundvige.
- Ører for store eller for små. Rosenører.
- Halen for højt eller for lavt ansat. Halekrog eller haleknæk.
- Lang og blød mellemhånd/mellemfod. Spredte poter.
- Kohasethed.
- Pasgang.
- Frynser/faner på baglår og hale.
- Hvide aftegninger andre steder end på bryst, poter, og halespids. Sodet.
Diskvalificerende fejl:
- Aggressive eller overdrevet sky hunde.
- Udviser tydeligt fysisk eller adfærdsmæssig abnormitet. Næsen ikke sort.
- Overbid, underbid.
- Øjne af forskellig farve.
- Opretstående ører.
- Oprullet hale.
- Pelsen fejlfarvet eller langhåret.
Bemærk: - Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
- Kun funktionelt og klinisk sunde hunde, med racetypisk kropsbygning, skal bruges i avl.
Seneste ændringer er skrevet med fed skrift. Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, som påvirker en hunds sundhed negativt,
betragtes som en alvorlig fejl.
Standarden udgivet af FCI 16.05.2025
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
MAJ 2025
B B NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i SEPTEMBER 2000