Farve - og pelsgenetik

Der findes 2 slags pigment, der skaber pelsfarve hos hunde (og de fleste andre pattedyr). Pigment er det, der giver hvert enkelt hårstrå dets farve. Alle pelsfarver og mønstre skabes af disse 2 pigmenter, der begge er afarter af melamin.  Hvert af disse pigmenter har en ”default” farve, og kan så blive tilpasset/ændret af adskillige andre gener. Melanin spiller er stor rolle i forbindelse med farver hos stort set alle dyr – selv hos mennesker. Mennesker med mørk hud har en højere tæthed af melancytter (pigmentceller der producerer melanin), og mennesker med lys hud, har en mindre tæthed af melancytter.

Det ene pigment hedder eumelanin, og er default sort. Alle sorte områder på en hund er sorte pga. celler, der producerer eumelanin. Eumelanin findes ikke kun i pelsen, det findes også i andre dele af hunden, der skal have pigment, fx øjets iris og snuden.

Det andet pigment hedder phaeomelanin, og producerer rødt. Dette pigment findes kun i pelsen, og påvirker således hverken iris eller snude. Begrebet rød dækker alt fra en dyb mørkerød farve til en lys cremefarve. Sjovt nok er phaeomelanin også det pigment, der producerer fregner hos mennesker.

Farvegenerne i hunde er ansvarlige for 2 ting - phaeomelanin og eumelanin, og også fordeling af de 2 pigmenter. Generne beder nogle celler om at producere phaeomelanin og andre om at producere eumelanin.

 

ALLELER

Forskellige variationer af gener kaldes alleler. Alleler findes altid i par, hvor 1 kommer fra moderen og 1 fra faderen.

 

LOKUS (LOCII)

Gener er bundet sammen i en lang streng af DNA. Hver eneste placering på et gen kaldes et Lokus (Locii i flertal). På hvert Locii er der 2 alleler, der udgør genet.

De alleler, der er tilstede på et Lokus, kaldes for en serie. Der er oftest 2 – 5 alleler i en serie. Hvert Lokus har sin egen serie, og allelerne i den serie kan kun forekomme på netop det Lokus. 

Følgende Locii og alleler spiller en rolle for Broholmerens farver:

Lokus E (eumelanin) - påvirker fordelingen af eumelanin

Em = Normal extension + maskegen

E = normal extension – (har ingen betydning for hunden, alle områder på hunden kan producere begge typer pigment, så hundes farve afgøres af, hvad den bærer på Lokus A og Lokus K)

e = recessiv rød

 

Lokus A (agouti) - påvirker både phaeomelanin og eumelanin

Ay = zobel 

at = Black n’ tan

a = recessiv sort

 

Lokus K (sort) - påvirker eumelanin

K = dominant sort

Kbr = brindle – (er ikke påvist i Broholmeren).

Ky = recessiv ikke sort

 

Lokus S (white spotting) - påvirker fordeling af alt pigment

Sp = piebald

S = ingen piebald

Lokus E og dets rolle hos Broholmeren

De fleste Broholmere bærer enten Em eller E på Lokus E, og derfor er det Lokus A der afgør, hvilken farve hunden bliver, da hunde med Em eller E kan producere begge typer pelspigment.

Vi har dog enkelte Broholmere, der bærer enten 1 eller 2 kopier af e = recessiv rød på Lokus E.

For hunde med 1 kopi af recessiv rød (Em/e eller E/e) bestemmes deres farve stadig af Lokus A, da deres kopi af E eller Em dominerer over deres kopi af e; mens hunde, der bærer 2 kopier af recessiv rød (e/e), i modsætning til de fleste broholmere, er recessivt røde.

Recessivt røde hundes pelsceller kan IKKE producere eumelanin (sort pigment), og vil derfor har recessivt røde hunde aldrig sorte hår i pelsen, men deres hudceller kan godt producere eumelanin, hvorfor de stadig oftest har sorte næser og mørke øjenrander, men vi har også recessivt røde Broholmere med røde næser og lyse øjenrander, her producerer deres eumelanin ikke sort hudpigment.

Hanhunden her er recessivt rød - bemærk den røde snude og at han ikke har sorte hår i pelsen

Vi er ikke bekendt med, om man kan teste for om en recessiv rød hund bærer anlæg for rød eller sort snude.

Det er nemt at spotte en recessiv rød hvalp i et kuld ved fødslen. Zoble hvalpe fødes nemlig med sorte dækhår eller sorte hårspidser på både krop, ører og næseparti, hvor recessivt røde hunde er helt ensfarvede lige fra fødslen.

KOMBINATIONER PÅ LOKUS E:

Em/Em:

Hunden har 2 kopier af normal extension med maske, og har sort maske.

Pga. de 2 kopier af normal extension, bestemmes hundes farve af Lokus A.

 

Em/E:

Hunden bærer 1 kopi af normal extension med maske + 1 kopi af normal extension

Hunden har oftest maske, men måske er det en svag maske.

Pga. de 2 kopier af normal extension, bestemmes hundes farve af Lokus A.

 

E/E:

Hunden bærer 2 kopier af normal extension.

Pga. de 2 kopier af normal extension, bestemmes hundes farve af Lokus A.

 

Em/e:

Hunden bærer 1 kopi af normal extension med maske + 1 kopi af recessiv rød.

Hunden har oftest svag maske.

Pga. den ene kopi af normal extension, bestemmes hundes farve af Lokus A.

 

E/e:

Hunden har 1 kopi normal extension + 1 kopi af recessiv rød.

Pga. den ene kopi af normal extension, bestemmes hundes farve af Lokus A.

 

e/e:

Hunden har 2 kopier af recessiv rød og ER derfor recessiv rød.

Hunden kan IKKE producere sort pigment i pelsen.

 

Lokus A og dets rolle hos Broholmeren

Farvetests har vist, at de fleste broholmere er Ay på Lokus A = vores race er zobel.

Zobel findes i et utal af farvevariationer – lige fra helt lys cremefarvet til dyb mørkerød.  Det vil sige, at vores gule og røde hunde farvegenetisk er ens, også selv om de ser meget forskellige ud. Der findes et eller flere modifier-gener, der afgør hvilken nuance zobel en hund får, men alle disse er endnu ikke fundet og man kan derfor ikke teste nøjagtigt for det endnu.

Det betyder også, at 2 mørkerøde hunde sagtens kan lave gule hvalpe og omvendt kan 2 lysegule hunde lave mørkerøde hvalpe.

Selvom Zobel afgør hvad farve hunde med E på Lokus E får, tillader det dog maskegenet (Em)at komme til udtryk. Det betyder, at hvis en zobel hund har 1 eller 2 kopier af Em på Lokus E (maskegenet), så har den oftest maske. Man formoder, at 2 kopier af maskegenet giver kraftigere masker end blot 1 kopi.

Zobel hunde kan have sorte hårspidser, det kaldes tipping, og er det vi i Broholmeren kalder for sod.

Her ses et udvalg at farvenuancer, der alle er Zobel

Black n’ Tan

På Lokus A finder vi også allelen at.

Denne allel koder for Black n’ Tan (BT), og er recessiv.

Det vil sige, at hunden skal have en kopi af allelen at fra begge forældre for at blive Black n’ Tan, med mindre den også bærer recessivt sort, der også ligger på Lokus A.

Black and Tan Broholmer:

Recessiv sort

Lokus A gemmer også på den sjældne allel a = recessivt sort.

Lige som ved alt andet, der nedarves recessivt, skal hunden have en kopi af allelen fra begge forældre, for at den bliver recessiv sort. Vi ved at recessiv sort forekommer i Broholmeren.

På Lokus A dominerer BT over recessiv sort, så en hund, der bærer 1 kopi af BT + 1 kopi af recessiv sort vil blive BT.

 

KOMBINATIONER PÅ LOKUS A:

Ay/Ay:

Hunden bærer 2 kopier af Zobel og er Zobel

 Ay + at:

Hunden bærer 1 kopi af zobel + 1 kopi af black n’ Tan, hunden er Zobel

 

at + at:

Hunden bærer 2 kopier af black n’ Tan, hunden ER black n’ Tan

 

at + a:

Hunden bærer 1 kopi af Black n’ Tan + 1 kopi af recessiv sort og ER balck n’ Tan

 

a + a:

Hunden bærer 2 kopier af recessiv sort og hunden ER sort.

  

Lokus K’s rolle hos Broholmeren

Lokus K er interessant for Broholmeren, fordi det er her, vi finder flertallet af vores sorte hunde.

På Lokus K findes allelen K = dominant sort. En hund med 1 kopi af dominant sort (K) på Lokus K vil være sort, MEDMINDRE den på LOKUS E er recessivt rød (e/e - som jo gør at er ikke produceres sort pelspigment).

Dominant sort kan ikke bæres skjult (medmindre hunden er e/e på Lokus E) da det jo netop er dominant på Lokus K – og Lokus K er dominant over Lokus A.

En hund med 1 kopi af K på Lokus K vil altså være sort uanset hvad den bærer på de andre Locii, bortset fra Lokus E (recessivt rød).

Summasumarum – Lokus K kan ikke stå alene, vil man lave dominant sorte hunde, er man nødt til også at kigge på Lokus E.

 

KOMBINATIONER PÅ LOKUS K (+ LOKUS E)

K/K:

Hunden bærer 2 kopier af dominant sort, og er sort, medmindre den er recessiv rød på Lokus E.

K/Ky:

Hunden bærer 1 kopi af dominant sort + 1 kopi af ikke recessiv ikke-sort, og er sort, medmindre den er recessiv rød på Lokus E

 

Em/Em + K/K eller Em/Em + K/ky

Hunden bærer IKKE recessiv rød, og bærer 2 eller 1 kopi af genet for dominant sort.

Hunden er sort.

 

Em/E + K/K eller Em/E +K/ky

Hunden bærer IKKE recessiv rød, og bærer 2 eller 1 kopi af genet for dominant sort.

Hunden er sort.

 

E/E + K/K eller E/E + K/ky

Hunden bærer IKKE recessiv rød, og bærer 2 eller 1 kopi af genet for dominant sort.

Hunden er sort.

 

Em/e + K/K eller Em/e + K/Ky

Hunden bærer 1 kopi recessiv rød, og bærer 2 eller 1 kopi af genet for dominant sort.

Hunden er sort.

 

E/e + K/K eller E/e + K/Ky

Hunden bærer 1 kopi recessiv rød, og bærer 2 eller 1 kopi af genet for dominant sort.

Hunden er sort.

 

e/e + K/K eller e/e + K/Ky

Hunden bærer 2 kopier af recessiv rød og 1 eller 2 kopier af dominant sort.

Hunden er recessiv rød.

 

 

Lokus S’ rolle hos Broholmeren

Så nåede vi til det sidste Lokus, der betyder noget for Broholmerens farver, nemlig Lokus S, der koder for hvide aftegn.

Lokus S kan komme til udtryk uanset hvad hunden bærer på de andre farvelocii.

Her findes allelen sp = Piebald og allelen S = helfarvet

 

KOMBINATIONER PÅ LOKUS S

S+S = hunden bærer ikke piebald og har oftest ingen eller korrekte hvide aftegn

S+sp = hunden bærer 1 kopi af piebald og har måske store hvide aftegn, men kan også være helfarvet

sp+sp = hunden ER piebald (blomstret) er er overvejende hvid med zobel aftegn

 

Piebald er lumsk forstået på den måde, at det både kan bæres helt skjult, så hunde med 1 kopi af piebald intet hvidt har eller har helt korrekte hvide aftegn; men omvendt kan hunde med 1 enkelt kopi af allelen også have markante hvide aftegn, fx hvide sokker op ad benene, hvid krave eller hvidt ved næsen.

    

Vega (til venstre) er farvetestet, og bærer 1 kopi af piebald. Hendes brystplet, der breder sig op ad halsen, afslører hende, men der ses også hunde med lignende hvide aftegn, der ikke bærer piebald.

Vegas hvalp Kenzo, med den ene hvide pote og samme hvide stribe på halsen som Vega, bærer med stor sandsynlighed 1 kopi at piebald. Men for at være 100% sikker, skal der en farvetest til.

Generelt kan man sige, at hunde, der bærer piebald ofte udviser nogle meget karakteristiske mønstrer i deres farver:

-en hund med usymmetriske hvide aftegn på fx poter eller ben bærer med stor sandsynlighed 1 kopi af piebald.

- en hund med hvide aftegn i områder, hvor pelsen forventeligt ikke skulle være hvid, bærer med stor sandsynlighed 1 kopi af piebald, fx hunde med hvide kraver - som Sigga herunder: 

Hunden herunder bærer 2 kopier af piebald, og er derfor genetisk piebald, det vi i Broholmeren også kalder blomstret.

Humle herunder, er også farvetestet, og bærer IKKE piebald, selvom man kunne tro det ved at kigge på ham. Han har en hvid stribe på halsen, der ikke er i kontakt med den meget store brystplet, der går helt til navlen, og det KAN være en indikator for piebald – men behøver altså ikke være det.

 

 PELSGENETIK

Broholmeren har normalt en kort pels, helst med en god portion underuld. Men vi ved at genet for lang pels findes i racen.

Langhårsgenet er recessivt, og det betyder, at en hund kan bære 1 kopi at langhårsgenet skjult - har den 2 kopier er den langhåret, som tæven herunder.

 

 

 

 

Udskriv denne side