I år var det femtende gang, at danmarksmesterskabet i hestedressur blev afholdt på Broholm – og i alle årene med broholmeren som medvirkende.
Det har været Anne Lütkens ønske, at både ryttere, officials, tilskuere og besøgende skulle have mulighed at møde broholmeren, når de nu var på stedet, hvor racen blev skabt.
Det foregik som førhen ved, at vi havde et informationstelt, hvor de besøgende– udover at klappe og "snakke broholmer - også kunne se en billedkollage om "Broholm og broholmeren".
De foregående ni år medvirkede Bjørn i præmieceremonierne. Hans afløser – Odin – havde endnu ikke nået hans uddannelsesniveau, så han nøjedes med at køre børn rundt på pladsen til stor glæde for alle.
Torsdag eftermiddag faldt der en appelsin i broholmerens turban. TV2 var på stedet for at optage en udsendelse om Broholm og DM. Da de så vores hunde og hørte om forbindelsen mellem Broholm og broholmeren, mente de, at det var et element i Broholms historie, der rakte op til i dag, så de optog i et par timer.
Det bliver sendt i september – under titlen: "En stor dag på godset".
Merete og Torben
Standen
Broholmer og børnekørsel.
Broholmer og barn.
Producer og TV-vært snuser efter popkornduft i en broholmerpote. Iflg. værten skulle duften eksistere!?
28. maj 2026 Torsdag den 28/5 kl. 17.30 - 20.30 Lærerværelset, Hastrupskolen Langelandsvej 70, 4600 Køge Tilmeld: Kreds1@broholmeren.dk senest 22/5 kl. 12. Vi starter med snak/hygge ved bordene. Der vil være mulighed for at se/høre om: Bøger om opdræt - Materiale fra opdrætteruddannelsen. Helle Mulvads Hvalpetest - DNA test Eksempel på hvalpeøkonomi -Parringsaftale - Købsaftale - materialeliste til opdræt. Pjece avlsgodkendelse, stambog/stambog+ Eksempel på Avlsrådgivning fra Avlsrådet. Dogs Global og Hundeweb - Hvad kan det vise. Hvem er en passende partner? Gratis for medlemmer.
7. juni 2026 Hej mit navn er Nan, jeg har Alma (Sibba fra 2022) Jeg har også Hundelegeparken i Tureby ved Herfølge. Alma og jeg vil gerne invitere Broholmere fra nær og fjern til en hyggelig Broholmerdag i parken, hvor vi kan fremvise vores fantastiske dyr både for hinanden, men også for dem som skulle få lyst til at kigge forbi og klappe en broholmer. Jeg sørger for at der er vand til hundene og sætter en lille bod op, så man kan købe en sandwich, kage eller noget at drikke. Der er i første omgang parkering foran parken, og ellers må jeg tale med genboen om lån af hans plads - hvis vi bliver mange. Jeg har booket hele eftermiddagen til vores skønne hunde og håber at se en masse af jer og måske fremtidige hundeejere.. Søndag d. 7. Juni kl. 12 til ca 16 Bjerredevej 50 4682 Tureby Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive her eller smid en SMS 22505000 Det vil naturligvis være fedt med en tilmelding, men den er ikke tvingende nødvendig (mest for indkøb af mad, bage kage og parkering) Skønne sommer hilsener fra Alma og Nan Hundelegeparken.dk