Broholmeren har en meget smal genpulje, og uanset hvordan vi avler, kan der kun tilføres nye gener på en måde: ved at tage helt eller delvist ubeslægtede hunde ind i racen.
For at styrke racens genpulje, har Broholmerselskabet sammen med DKK taget de første spæde skridt til et udkrydsningsprojekt.
Det første skridt er at søge efter Broholmere, der ikke er registreret i FCI/DKK, og se hvad det kan give.
Så har du en hund, der ligner en Broholmere, og som ikke har stamtavle, så hører vi meget gerne fra dig, da din hund måske kunne være interessant for vores udkrysningsprojekt.
Kig dig omkring her på hjemmesiden, og skriv gerne til Avlsraadet@broholmeren.dk, hvis du har eller kender en hund, der kunne være en Broholmer.